Og det er jo ikke fordi, at der ikke er nogle, der har elsket mig før, men din kærlighed virkede så ægte og dyrbar. Indtil du bestemte dig for, at du ikke kunne leve med tingene, som de var. Indtil du knuste alt mit håb, livsglæde og ikke mindst mit hjerte.
Jeg tror min største udfordring her i livet bliver at finde en, der vægter kærlighed ligeså højt som mig. En, der vil elske mig og kæmpe ligeså meget, som jeg vil. Det føles latterligt at skrive dette, nærmest forkert, fordi honestly: lige nu kan jeg slet ikke se mig selv elske andre end dig.
Jo mere du gik og blev i tvivl, jo mere sikker blev jeg.
Det er bare en følelse, der ligger så dybt i mig. Min kærlighed til dig og min overbevisning om, at du virkelig er min fucking eneste ene, hvis jeg troede på sådan noget.
Desværre er jeg ret overbevist om, at du ret meget er kommet over mig og løbet er kørt for good.
Så nu er kærlighed ikke den eneste følelse, der ligger dybt i mig.
Ligeså meget jeg elsker dig, ligeså ulykkelig er jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar